Men jeg frygter den dag hvor vi igen har rørt ved hinanden og delt vores usagte kærlighed og svimlende begær. Jeg frygter at det ender i det samme og du lukker af for følelser du tror jeg har.
Du behøver ikke åbne eller lukke døren. Bare lad den stå som den er. For når vi ikke er på samme side, fylder vi ikke så meget så vi kommer i klemme når døren står på klem, men smækker du den over den sidste rest af had i mit hjerte, hæver jeg og bliver ukontrollerbar. Øm. Og jeg ved at du desværre ikke vil være der til at udnytte min smerte til at forstærke følelsen af dine hænder der knuger mit hjerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar