Love!

Du er en veninde jeg aldrig glemmer, og forhåbentlig aldrig mister. Du viser mig så meget, får mig til at åbne mig, finde nye sider af mig selv og hver gang lærer vi hinanden at kende på et endnu højere plan. Jeg troede ikke man kunne snakke sådan med noget andet menneske. Det er vildt. 

Jeg kom til at tænke på, at hvis der findes drenge som jeg ville kunne snakke sådan med, og jeg møder dem, om det så ville være typen jeg kunne giftes med og alting. Jeg ved det ikke helt. Men hvor ville det være skønt. Måske er det bare den banale "drenge-er-senere-udviklet-end-piger"ting der holder, og drenge bare ikke er så "langt fremme" endnu. Men jeg ved sgu ikke helt om jeg tror på at en dreng kan være så dyb.

Så må man jo bare nøjes.