Men svaret betød ikke noget for mig. Mon jeg langt om længe har sat mig lidt fri? Jeg har svært ved at tro det. Men mit liv fyldes også af andet for tiden - tomhed. Det har jeg lært at leve med.
Jeg ved ikke hvor jeg står, men jeg står ikke og banker på din dør lige nu. Selvom jeg ved, at hvis du lukkede den op og kom ud, ville jeg gå dig i måde og håbe at vi mødtes på halvvejen. Et sted hvor der findes både venskab, grin, plads, begær og forelskelse. Men ligeledes diskussioner. Det savner jeg også. Kloge dreng!
Nu vil jeg gå i seng. Og drømme om dig, smukke.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar